| Vi anvender kun de bedste måttekvaliteter, fra førende og anerkendte leverandører af måtter til det europæiske marked, i vores fuldserviceordninger. Fuldserviceordninger indebærer, at vi afhenter, vasker, kvalitetskontrollerer og leverer måtterne på de ønskede placeringer hos vores kunder. Vi har et bredt sortiment inden for standardmåtter, bomuldsmåtter og logomåtter, med et stort udvalg af forskellige farver og nuancer. Vores standardmåtter består af et ”high twist”-spundet nylongarn, der gør, at måtten effektivt absorberer snavset ned i måtten. Derudover opnås en blød og effektiv børsteeffekt af skosålerne, der holder snavset på måtten. Den særlig lette gummibagside med grib bidrager til, at måtten i de fleste tilfælde ligger bedre fast og er nem at flytte på i forbindelse med rengøring under og omkring måtten. Vores bomuldsmåtter med den særlige blanding af mikrofibre sikrer, at vi har en meget slidstærk bomuldsmåtte. Da bomuld er et naturprodukt, som påvirkes af slitage gennem brug og vask, har det stor betydning at øge slidstyrken med mikrofibre, hvorved der opnås en række fordele: · Der bevares en større sugeevne totalt set gennem måttens levetid. · Der opnås en større ensartethed i kvaliteten ved leverancer af bomuldsmåtter. · Kunden sikres derved en mere ensartet kvalitet og højere vandabsorbering. · Ingen olieimprægnering, der skyr vandet og derved reducerer kapaciteten for absorbering af vand. Vores logomåtter er ligesom vores standardmåtter fremstillet af et nylongarn, dog spundet lidt mere tæt, for at opnå en høj kvalitet af det printede logo. Logomåtterne er ligeledes fremstillet i et slidstærkt materiale, der giver lang levetid. Vores processtyringsanlæg, hvor vi nøje overvåger vores biologiske anlæg, sikrer, at vi altid har den korrekte PH-værdi i vandet. Det betyder, at vi sikrer en vaskeproces, hvor måtterne bibeholder farverne i længere tid og undgår, at de kommer til at se slidte og forvaskede ud. |